STU

En ungdomsuddannelse for unge under 25 år med særlige behov

På Futuris tilbyder vi en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge under 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Her får den unge mulighed for at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer og skabe et stærkt fundament for voksenlivet, videreuddannelse eller beskæftigelse.

STU-forløbet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unges interesser, behov og forudsætninger.

Vi tror på læring gennem erfaring. Derfor er praktisk undervisning og praktik n central del af uddannelsen. Den unge kan vælge én eller flere faglinjer, som danner rammen om hverdagen på STU. Dansk, matematik, engelsk, medborgerskab og ADL (almindelig daglig livsførelse) indgår også som en fast del af undervisningen.

Har den unge endnu ikke afsluttet 9. klasse, samarbejder vi med VUC Næstved, så der er mulighed for at færdiggøre 9. klasses afgangseksamen som en del af STU-forløbet.

Sådan ser en typisk dag ud

En typisk dag på STU på Futuris har en fast struktur, mens undervisning og aktiviteter varierer efter den unges faglinje og praktik.

Dagen begynder kl.8.00 med fælles morgenmad. Har den unge allerede spist hjemmefra, er der mulighed for at starte dagen i ungecaféen.

Kl. 08.30 er der morgensamling, hvor dagens program gennemgås. Herefter er der bevægelse, som f.eks. kan være en gåtur eller træning.

Kl. 9.15 begynder undervisning i de faste fag som dansk, matematik, engelsk og medborgerskab.

Kl. 10.00 begynder dagens linjefag. Her arbejder den unge med forskellige aktiviteter inden for sin valgte faglinje, f.eks. madlavning, E-sport, medier eller kreative projekter.

Kl. 11.30 spiser de unge frokost sammen.

Kl. 12.00 Efter frokost er der ADL (almindelig daglig livsførelse), hvor de arbejder med praktiske færdigheder til hverdagen og voksenlivet.
Dagen slutter i ungecaféen, hvor de unge kan være sammen, indtil det er tid til at tage hjem.

Mød en ung fra STU

Hvordan er det at gå på STU på Futuris? Her fortæller nogle af de unge selv om deres hverdag, undervisning og praktik.

”Jeg er megaglad for min STU”

”Jeg er megaglad for min STU. Jeg synes, det er hyggeligt at være sammen med de andre i min klasse. Jeg kan godt lide at have undervisning. Jeg elsker at lave kreative ting, og i mine interne praktikker i køkkenet og i rengøringen har jeg lært meget. Nu er jeg begyndt på praktik i en butik, og det er jeg meget glad for.”

”Jeg er glad for strukturen, og at vi gør ting til bestemte tider. Det er godt for mig, og jeg kan godt lide at holde øje med klokken. I min praktik i en SFO på en af de lokale skoler lærte jeg at lave kreative ting sammen med børnene, og vi spillede også meget bold. Det synes jeg var rigtig sjovt.”

Hjem til en fremtid

Kom til åbent hus på STU’ens Dag

Torsdag den 1. oktober kl. 14.00-18.00 slår vi dørene op til STU på Futuris.

Kig forbi, oplev stedet og hør mere om vores STU, faglinjer og muligheder.

Du er landet det rigtige sted!

Joanna i Vesterborg har skiftet navn og hedder nu Futuris.
Samme sted, samme mennesker, samme mission.
Vi arbejder for at hjælpe børn og unge hjem til deres fremtid.