Samarbejde
Enkelt og overskueligt samarbejde - med Futuris som tydeligt bindeled til familien
Hos Futuris tilrettelægger vi samarbejdet, så kommunens myndighedsopgave bliver så enkel og gennemsigtig som muligt. Allerede ved opstarten etablerer vi klare mål, roller og kommunikationslinjer, så alle parter arbejder i samme retning og mod et fælles mål.
Vi sikrer løbende statusopdateringer, faglige vurderinger samt systematisk dokumentation – i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi arbejder med fuld transparens i hele forløbet.
Futuris koordinerer indsatsen tæt med barnets eller den unges familie og fungerer som et tydeligt bindeled mellem hjemmet og kommunen i den periode, hvor Futuris er barnets eller den unges hjem uden for hjemmet.
Samarbejdet omkring samvær og øvrige familieorienterede indsatser planlægges i dialog og udføres i koordinering med vores afdelingsledere, så både kommune og forældre oplever ét samlet, fagligt forankret forløb.
Vores mission er enkel og styrende:
Futuris hjælper børn og unge hjem til fremtiden.