Teis og Dino er begge 17 år og har boet på Futuris i flere år. For dem er Futuris blevet et hjem – et sted med ro, støtte og mennesker, de kender.
”Man er ikke alene her”, fortæller Teis. ”Der er altid voksne, man kan gå til.”
Han går på STU, har kammerater omkring sig og sætter pris på de stille stunder, hvor han kan trække sig tilbage og sove, når han har brug for det.
Futuris giver ham den tryghed og ro, der gør, at han kan være lige dér, hvor han er – også når behovet bare er at hvile og lade op. Samtidig er der plads til frihed og oplevelser – lange gåture rundt om søen, frisk luft og pædagoger, der går med.
Dino nikker. I starten var det svært at vænne sig til at være anbragt, siger han, men i dag føler han sig tryg.
”Man får den støtte, man har brug for, og man lærer nye ting”.
Dino går på STU og tager hf-enkeltfag, træner boksning og drømmer om selv at uddanne sig til pædagog. Samtidig betyder det meget for ham, at hans familie bor tæt på, så han ofte kan være hjemme på besøg. Det giver sammenhæng og tryghed mellem livet på Futuris og livet derhjemme.
Fælles for begge drenge er følelsen af at høre til: gode mennesker omkring sig, struktur i hverdagen og tid til at udvikle sig i eget tempo.
Futuris er blevet et sted, hvor de kan finde ro – og samtidig tage skridt mod det, der venter.
